
Sidste nyt fra Museet for Artificiel Intelligens & Generativ AI, Afd. for Sponsoreret Indhold.
Sidste nyt fra Museet for Artificiel Intelligens & Generativ AI, Afd. for Sponsoreret Indhold.
Stærkt gået, Vejlemuseerne 😀
Jeg kan ikke have andet end utrolig stor respekt og ydmyghed overfor Ahoo Daryaeis‛ demonstration udenfor universitetet i Teheran d. 2. november.
Efter at Ahoo var blevet stoppet af moralpolitiet for ikke at have sin hijab rigtigt på, tog hun sit tøj af og kastede det i hovedet på betjentene i protest.
Det var et ultimativt offer, hun med sin simple handling ydede i kampen mod styret i Teheran og dets mange uhyrlige overgreb i religionens tegn. Både mod styrets egen befolkning, men i særlig høj grad Irans kvinder, der med vold, overgreb og magt undertrykkes.
Og nu er Ahoo – som tusindvis af andre kritikere før hende – forsvundet fra jordens overflade. Politiet slæbte af med hende, og ingen har set hende siden. Men rapporter tyder på, at hun bliver tilbageholdt på en psykiatrisk afdeling.
Billederne og videoerne af protesten – såvel som flere af de kunstneriske fortolkninger af dem, som jeg efterhånden har set – fortjener at deles og spredes.
Og det igen og igen – lige til den dag Ahoo kan gå frit på gaden – og Iran endelig kan slippe af med de misogyne og hadefulde gamle mænd.
Så jeg vil bede jer om at dele – og meget gerne forny og fortolke – Ahoo Daryaeis‛ handling, så hendes protest holdes levende.
Ja, lav endelig jeres egen kunst over hendes dyrekøbte protest og del den overalt, hvor I kan på de sociale medier.
Det burde være på tide at vise, at kunst faktisk godt kan ændre på verdens tilstand.
Fordi når vi har ytringsfrihed og lov til at sige vores mening, så forpligter det faktisk overfor alle dem, der ikke har.
Og tak til Firoozeh Bazrafkan – for hjælpen og for sin fokus på bla. religiøs kvindeundertrykkelse igennem sin kunst.
Vi var mange, der vågnede op til noget af et chok i morges…
Gæt dyrene, der alle deltog i Dyrenes Karneval – Præsidentvalget 2024!
Bonuspoint til dem, der kan oversætte, hvad den russiske kat siger.
(Svar: Pussies, Elephant, Donkey, sheep, a lame duck, sheep og hawks)
København er pissefarlig – Den HADER fulde cyklister! ☠️☠️☠️
… mener den generative AI i hvert fald, som redaktionen hos Cyklistforbundets magasin har brugt i foreningens blad, Cyklister.
(Tak til Lars Refn for lige at gøre mig opmærksom på den)
Så er Inktober i gang i igen (man kan læse mere om udfordringen her på bloggen) og denne gang ser Prompt listen således ud:
Reglerne for at deltage er faktisk ret simple:
Længere er den ikke.
Om man så gør det hver dag, hver anden dag, eller en gang om ugen er det helt fint – bare man er konsekvent. Inktober handler om at blive bedre, øve sig og få forbedret sine vaner.
Læs mere om Jake Parkers Inktober på hans hjemmeside her.
Det er nu den 3. september og det er 28 grader udenfor – lummert og træls…
Kan vi måske snart få noget ordentligt efterår, please?
Når gæsten, der:
• i forgårs sendte dig en mail med sin forventede ankomst,
• i går sendte en besked på Facebook om forventet forsinkelse pga. omlagt flyafgang
• i morges sendte en sms om, at det bli’r „veldig koselig‟ at drikke kolde øl i aften i København,
endelig ankommer til din adresse…
Mit sidste opslag fik en stor opmærksomhed på de sociale medier og i særdeleshed på LinkedIn, hvor jeg fik en personlig henvendelse fra Elisabeth Hamerik Schwarz, der er den ansvarlige for freelanceområdet i HK Privat.
Hun beklagede organisationens oprindelige opslag og fandt kritikken fuldstændig berettiget. AI billedet og resten af opslaget blev efterfølgende pillet ned igen, og jeg bringer her HK’s uforbeholdne undskyldning, der blev slået op på henholdsvis HK Privat og Freelancers Linkedin profiler.
Jeg tager hatten af for HK – det er ærlig talt god stil, at kunne indrømme, når man har gjort i nælderne.
VI LÆGGER OS FLADT NED
Der er mange måder at bruge AI på. Men pt. deles et opslag på sociale medier fra HK Service Hovedstaden, som mildest talt er meget uheldigt og et eksempel på, hvordan man netop ikke skal bruge det.
Opslaget reklamerer for HK Freelancer masterclassen ‚Sådan får du succes med dit salg‛, og i opslaget bruges en AI-genereret ”illustration”.
Lad mig slå fast, at det på INGEN måde er udtryk for vores AI-politik i HK Privat – faktisk tværtimod. I HK Privat organiserer vi kreative fag, herunder mere end 8.000 grafiske designere. Vi organiserer også i stigende grad illustratorer og arbejder for, at de skal få bedre arbejdsforhold – ikke mindst som freelancere – fordi vi mener, at vi har styrken og viljen til at hjælpe disse medlemmer. Dermed er en dårlig AI-”illustration” selvsagt heller ikke udtryk for, hvordan vi i HK Privat og HK Freelancer mener, at AI skal bruges.
Vi har fra morgenstunden været i gang med at få fjernet opslaget, der desværre var sponsoreret og derfor har spredt sig på sociale medier, hvor HK får en fuldstændig berettiget kritik.
Yderligere har vi talt med den pågældende medarbejder om, hvordan vi i HK Privat bruger AI. Samtidig vil vi gerne beklage den moderation af kommentarsporet, som har fundet sted. Vi tager i HK Privat og HK
Freelancer vores medlemmers kritik yderst seriøst.
Så – hermed en uforbeholden undskyldning med meget røde ører.
Det var dagens dårlige nyhed. Den gode er, at I stadig kan tilmelde jer masterclassen i salg, som bliver mega godt. Jeg deler linket her sammen med den illustration, som jeg plejer at bruge til vores masterclasses og er en del af HK Freelancers nye identitet – og som et af vores freelancemedlemmer, har designet for os. https://lnkd.in/d7pduaAQElisabeth Hamerik Schwarz
Jeg ved godt det er sommer. Det er ikke tid til sne-tegninger eller jul. Jeg VED det godt!
Jeg kan bare konstatere, at det er dele af min hjerne FULDKOMMEN LIGEGLAD MED!
Den elsker sne-tegninger.
Rigtig god sommer ønskes du herfra bloggen ⛱
Og husk nu, at alle har ret til blærede selfies i crazy-luksus-wellness-simple-living-bambus-massage-og-paraplydrinks-infesterede pool-omgivelser! Med og uden børn 🌞🌞🌞
…sagde tegneren, der selv overvejede Esbjerg som feriedestination 🤔
Så synes du, at jeg skal lidt længere væk, skal du bare betænke mig med tegneopgaver – helt efter eget valg – for det siges, at jeg er sulten 😃
Hvordan har du det? – Spørgsmålet, der er så sindssygt svært at svare på. Jeg siger bare „Fint, tak,‟ smiler, og så skynder jeg mig at snakke om noget andet 🙂
Jeg tegnede engang en kvinde, der efter jeg var færdig med at tegne hende, kigge på papiret med vantro, og sagde tydelig indigneret: „Arh, sådan ser jeg jo ikke ud. Her ligner jeg jo min mor!‟
Hun tog dog tegningen med sig.
Men det ER svært at tegne med portrætlighed – jeg skal selv lige varme op, jeg kan ikke bare sådan starte og så ligner det jeg tegner, det jeg ser. Det er nok noget med at muskelhukommelsen lige skal på gled, eller at kam lige skal skærpe hjernen eller noget. Det virker i hvert fald sjældent for mig.
Og så skal man – udover udseendet – endda også forsøge at ramme personens selvforståelse i tegningen – og den kan godt være lidt svær, har jeg opdaget, for den er ikke nødvendigvis lige til at få øje på.
Det er kun fedt at være konge, når man ikke skal spørge om lov først…
… om de vil det eller ej.
Nogen gange laver den der AI bare noget der er sjovt – og så er det man som tegner bliver lidt svedig i hænderne. Men så er det man skal huske, at det faktisk ikke var det, man bad den om at lave til at begynde med, og at den ikke bare sådan uden videre kan gentage tricket, og så slapper man lidt af igen.
Men AI’erne er dygtige – og de bliver kun dygtigere…
Hver anden dag er jeg afklaret om min holdning til AI. Og hver anden dag er jeg så i syv sind…
Ses vi på Folkemødet?
Jeg vil være i Allinge sammen med Danske Bladtegnere (i fortryllende selskab med Bob Katzenelson, Stine Spedtsberg, Annette Carlsen og Lars Andersen) fra onsdag til søndag, så tag endelig fat i mig, hvis du står og mangler tegneri eller bare trænger til en kaffemakker! – I do both quite well
Vores champingvogn kommer (efter sigende) til at stå ved Gæstgivergården, så man kan være heldig at finde os her…
Vidste du, at hvis du ikke aktivt be’r Meta om at la‛ vær‛, så træner de deres egen generative AI på alt, hvad du lægger op på deres sociale medier, såsom Facebook, Instagram, Threads eller WhatsApp…
Tid!
Denne side bruger cookies. Fortsætter du ind på denne side side, accepterer du også brugen af cookies.