…

I min søns klasse samlede forældrene ind til en gave til klasselæreren op til ferien. Det blev til blomster og et gavekort til Paradis is som blev overrakt her til morgen.
Det er lidt som at give en strandet fisk kunstigt åndedræt, tænker jeg. Fri bar hele natten på MexiBar og et “Undskyld – De bliver helt sikkert sødere næste år”-kort havde nok været lidt mere passende…

Blev ekspederet af Groucho Marxes øjenbryn i (Duck)superBrugsen i dag. Selvom jeg var rimelig starstruck, huskede jeg pludselig på, at jeg også manglede æg!

“Min største styrke? Det må helt klart være Selvbedrag. Jeg er MEGA god til det. Uden selvbedrag havde jeg f.eks. aldrig kunne overbevise mig selv om, at jeg vil kunne finde mening i at søge et så usselt job som telefonsælger i jeres åbenlyst rædselsfulde foretagende.”

Rimeligt udfordrende at skulle holde fokus på kammeratens lange og traurige familiesaga, mens genboerne knalder som vilde kaniner for åbne gardiner i sommervarmen…

Udviklingen dikterer, at hvis man skal beskytte hovedet mod slag, må beskyttelsen nødvendigvis bæres om halsen.

Yay! Endnu en dims, der jeg ikke anede jeg havde brug for,
men som jeg ikke kan leve uden, og som jeg aldrig får råd til.
Tusind tak, dimsefabrikant – Jeg håber du skvatter i en betonkanon!

Jeg forstår ikke, hvordan alle andre mennesker kan være så velafbalancerede og rolige, når selv den mindste organisatoriske handling for mit vedkommende nærmest resulterer i hjerteflimmer, koldsved og pletter for øjnene…

Det sker faktisk for flere stjerner end man skulle tro…

Freddy ser ikke just frem til, at han og hans med-sagtmodige skal arve Jorden. For hvad nu, når ens sagtmodige nabos lorteukrudtsfrø hele tiden blæser ind på ens sagtmodige græsplæne? Så’ det satme svært, at blive ved med at være sagtmodig!

Det aller, aller, ALLER værste ved edderkopper er hverken antallet af ben eller øjne, måden de bevæger sig på, hårene, eller deres iskolde, psykopat dræberinstinkt.
Nej. Det er, at jeg ikke er i stand til at holde på bare en promille af værdighed, når de pludselig hopper på mig…

Memento latra – Husk du skal gø!

Overvejede en opfølgende stribe til i morgen:
Memento Verbero – Husk du skal gokke, meeeeeen jeg tror nu jeg la’r vær.