Kemi i din hverdag…

Satire, Tegning
kemi EU stoffenmanager ART European Chemicals Agency ECHA satire

Forskere har identificeret store mangler i de testmodeller, der bl.a. bruges af EU til godkendelse af kemiske produkters udbredelse og brug.

Et forskningsprojekt i Helsinki har opdaget alvorlige fejl ved modellerne med de skønne navne Stoffenmanager® og Advanced REACH Tool (ART), der bl.a. bruges til at godkende nye kemikaliers anvendelse i hjem og på arbejdspladsen, og opfordrer til, at deres anvendelse stoppes.

Stoffenmanager® og Advanced REACH Tool (ART) er udregningsmodeller godkendt og endda anbefalet af EUs European Chemicals Agency som værende den lovpligtige vurdering af kemikaliesikkerhed på arbejdspladser.

Illustrationen er tegnet til en artikel bragt på University of Helsinkis hjemmeside.

Læs artiklen her, bragt af Oxford University Press (på engelsk).

Mere satire her.

Inspiration…

Tegneserie
inspiration kreativ

Uanset hvor elendig og uoplagt man nogen gange føler sig, så er det altså sandt, hvad William Faulkner – måske noget overlegent – bedyrede: 

“Jeg skriver kun, når inspirationen rammer. Heldigvis rammer den klokken ni hver morgen.”

Der er altid noget inspiration at tage fat i – om ikke andet, så ens egen uoplagthed eller sortsyn. Og man skylder faktisk sig selv at sætte sig til bords og gå i gang. 

Indtil nu har det ikke svigtet mig – der kommer altid noget på papiret.

Læs evt mere om tegningen på min Patreon-konto her:

Tillykke med de 107 år, Tove Jansson

Tegneserie
Tove Jansson fødselsdag

Tove Marika Jansson (født 9. august 1914, død 27. juni 2001[1]) var en finlandssvensk forfattermaler og tegner, voksede op i Helsinki som ældste barn af tegneren Signe Hammersten Jansson og billedhuggeren Viktor Jansson.[1][2]

Hun var uddannet maler og tegner og arbejdede bl.a. som illustrator. Hun udgav allerede i 1945 sin første bog, som introducerer den verden, som mumitroldene lever i. Men mumitroldene selv blev først introduceret i den anden bog, Kometjakten, fra 1946. Herefter er de et gennemgående tema i de fleste af hendes bøger. Det egentlige gennembrud blev med Trollkarlens Hatt fra 1948, som gjorde hende kendt i en lang række lande. Hun er nu oversat til 34 sprog, herunder dansk, og hun har også lavet billedbøger og tegneserier.

Tove Jansson har vundet adskillige priser, bl.a. H.C. Andersen-medaljen 1966, Selma Lagerlöfs litteraturpris 1993, Finlandspriset 1993 og Svenska Akademiens Stora Pris 1994 og mange flere.

Fra Wikipedia

Hvor ville jeg dog gerne ha’ truffet dig – om ikke andet, så bare for at blive så ekstremt star struck, at det slet ikke er til at fatte!

Ræven er puttet, dragen er fløjet!

Børnebøger, Tegning
manus afsendt! Mit manuskript, Ræven og dragen er endelig færdig!

POW! Sikken en fornemmelse!

Jeg har lige afsendt min (forhåbentligt) sidste tilrettede version af manuskriptet sammen med de færdige tegninger til min allerførste børnebog – til min redaktør på ABC Forlaget! Bogen hedder Ræven og dragen og handler ganske kort fortalt om en ondskabsfuld drage, der sætter en stakkels lille ræv på tre umulige opgaver.

Jeg er så glad – jeg har på det seneste lagt al min overskydende tid i at få færdiggjort den: rettet eksisterende tegninger til, omtegnet andre, og ikke mindst farvelagt dem alle om og om igen!
Jeg har været i gang med bogen i lidt over et år nu, og det er længe at arbejde på en børnebog som denne, kan jeg godt afsløre – Jeg tør slet ikke tænke på timelønnen, haha!

Det har været en kæmpeopgave, men den allerstørste udfordring har – som altid – ikke ligget på et stykke blankt papir eller på skærmen foran mig. Den har ligget inde bag min forræderiske hjerneskal!
Projektets værste kritiker er mig selv, og han kan være noget af et røvhul, rent ud sagt, og han har ikke haft lagt fingrene imellem. Jeg ved præcis ALT hvad der er galt med den bog! Den er både for kort og for lang, har for meget og for lidt tekst, ville være bedre i sort/hvid end i farve, og så videre.

Så jeg bad ham skride ad helvede til – hvilket han naturligvis ikke gjorde, men jeg fik mere ro til at lave bogen, så godt som jeg kunne, og jeg er faktisk endt op med at være rigtig godt tilfreds med den!

Så nu er den afsendt, og jeg sidder tilbage og venter på tilbagemeldingen fra verdens bedste redaktør på ABC Forlaget 🙂

Her er lige et par tegninger fra Ræven og dragen:

Ræven og dragen
Ræv sover - Ræven dragen

Jeg håber den snart ryger i trykken, så den kan komme ud i virkeligheden. Det er jo det der er meningen med det hele.
Nåeja – det, og så at den bliver godt modtaget 😀

Læs evt. også mit indlæg fra januar(!) hvor jeg både beskriver projektet og farvelægger ræven digitalt her 🙂