I dag er det 103 år siden første verdenskrig endte – 11. november 1918.

Dermed sluttede den blodigste, mest industrialiserede og inhumane konflikt verden indtil da havde oplevet. Den kostede 16 mio. liv – både på og udenfor slagmarkerne, og et langt større tal invaliderede og sårede.
De økonomiske konsekvenser gider jeg slet ikke snakke om.
Fuck dem.

I 2018 lavede jeg denne tegning, og den betyder stadig en del for mig, for jeg tror ikke på, at krige nogensinde er den rette løsning på politiske konflikter. Krige fører altid enorme og uoverskuelige konsekvenser med sig.
Følgerne af første verdenskrig var f.eks. at verden i 1918 ikke var klar, da den spanske syge brød ud og slog yderligere 40 mio. mennesker ihjel, og at konflikten i sidste ende lagde grunden for den næste verdenskrig.
Hvem kunne have gættet det?

Vi er kun mennesker – hvilket vil sige en art pyntesyg abe uden for meget hår – og selvom vi tror vi har styr på det hele, fra international logistik over energiproduktion til den politiske situation på Balkan – så overraskes vi hver gang skibe rammer isbjerge, atomkraftværker eksploderer eller en stor, geopolitisk kanon bliver likvideret i Sarajevo.
For vi har ikke styr på det. Og det får vi aldrig.

Det er ligegyldigt om konflikten er i Syrien, Etiopien, Afghanistan, Ukraine eller Colombia – den gør mennesker til udyr og nedbryder mere end den opbygger.

Og værst af alt – den får os til at glemme at vi alle bare er aber, der bør passe bedre på os selv og det sted vi bor.

Så for at gøre dette opslag lidt mere aktuelt, så kommer jeg lige med en opfordring her – eller rettere en forbøn – at når I nu står der i stemmeboksen og måske er lidt i tvivl hvem man skal stemme på, så sæt et kryds ved nogen af de aber, der samler os. Og ikke ved dem der splitter os. Det må være vejen fremad.