Trods deres mange utrolige færdigheder, kan ingen kunstig intelligens endnu tegne et sæt overbevisende hænder.
Fnis…
(Billedet her er genereret af Midjourney (MJ) – og hjulpet ordentligt på plads af min tuspen).
Trods deres mange utrolige færdigheder, kan ingen kunstig intelligens endnu tegne et sæt overbevisende hænder.
Fnis…
(Billedet her er genereret af Midjourney (MJ) – og hjulpet ordentligt på plads af min tuspen).
Man siger at man bliver klogere med alderen – at man lærer sig selv bedre at kende. Og det er helt korrekt.
Jeg er f.eks. i årenes løb blevet klar over, at der er op til flere gennemgående træk hos mig, der bare ikke ligesådan lader sig forandre.
Et er f.eks. min manglende evne til at aflevere NOGET SOM HELST før tops 5 minutter inden en deadline. Det gjaldt i 1988 såvel som det gælder i dag.
Måske handler det om min evne til at overspringshandle?
F.eks. kan jeg være i gang med en meget vigtig opgave – altså en VIRKELIG vigtig opgave – Det kunne f.eks. være at at skrive en ansøgning til Statens Kunstfond – men så bliver man pludselig spontant inspireret, og så bruger man sørme lige en time til halvanden på at lave en lille, sjov tegneserie (En af dem man selv synes rammer kernen i livet lige i røveren, du ved!) til et website, kun en lille flok (søde) mennesker nogensinde ser, i stedet for rent faktisk at skrive den forpu… øhhh.
…
Øhm, jeg må hellere slutte – jeg har noget jeg skal lave færdigt…
Knus herfra!
Jon
Dette indlæg findes også på www.patreon.com/skraentskov – kig forbi Patreon, hvis du synes det kunne være hyggeligt at sponsorere mine streger og modtage downloads, merchandise etc for en dalers penge en gang om måneden 🙂
Når en restaurant, der ellers slår sig op på at “lave mad som vor mor lavede den,” ikke ligefrem “laver mad som vor mor lavede den”…
At få tid til at lave en kalender kræver planlægning, og planlægning kræver en kalender…
Det ultimative spil…
At komme til kort…
Dødsfald i familien er fuldstændigt ubærligt.
Pas godt på hinanden derude…
Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvad hulen der mon sker der lige om lidt. Altså – hvad kan vi forvente os – ikke bare af 2023, men sådan bare af fremtiden generelt?
De sidste år har mildest talt været stadigt mere foruroligende, med uhyggelige præsidenter og despoter, flygtningekriser, global pandemi, klimakrise, våbenraslen, krig, inflation og hvad har vi ellers? Hvad er der sket i verden, siden forandringerne på den måde pludselig bare kommer væltende? Er det bivirkninger af klimakrisen? Overbefolkningen?
Eller har vi levet i en sæbeboble siden 1989, da Berlinmuren faldt og en tro på at verden kun ville blive et bedre sted, for hver dag der gik? At historien fra nu af var død, som Douglas Coupland proklamerede, da han sagde:
“The present and the future now coexist at the same time. It’s why time doesn’t feel like time any more. We’re inside the future.”
Eller er det igen bare den privilegerede, hvide og vatindpakkede person i den ditto verdensdel, der pludselig får snerten af den bitre dunst fra baggården, og straks gribes af panik? Er det regningen for at leve over evne, der så småt kommer nu?
Jeg ved det i hvert fald ikke…
Men i hvert fald ønskes du et meget bedre nyt år i 2023 – det har DU i hvert fald fortjent 🙂
Godt nytår
Jon
Teksten her er først slået op på min Patreon
Med ekkoet fra nytårsbraget stadig ringende for ørerne…
Denne side bruger cookies. Fortsætter du ind på denne side side, accepterer du også brugen af cookies.