Uanset hvor elendig og uoplagt man nogen gange føler sig, så er det altså sandt, hvad William Faulkner – måske noget overlegent – bedyrede:
“Jeg skriver kun, når inspirationen rammer. Heldigvis rammer den klokken ni hver morgen.”
Der er altid noget inspiration at tage fat i – om ikke andet, så ens egen uoplagthed eller sortsyn. Og man skylder faktisk sig selv at sætte sig til bords og gå i gang.
Indtil nu har det ikke svigtet mig – der kommer altid noget på papiret.
Læs evt mere om tegningen på min Patreon-konto her: