Ahoo Daryaei!

Kommentar, Non sequitur, Tegning
Ahoo Daryaei
Iran
Protest
smed tøjet
أهو داريائي

Jeg kan ikke have andet end utrolig stor respekt og ydmyghed overfor Ahoo Daryaeis’ demonstration udenfor universitetet i Teheran d. 2. november.
Efter at Ahoo var blevet stoppet af moralpolitiet for ikke at have sin hijab rigtigt på, tog hun sit tøj af og kastede det i hovedet på betjentene i protest.

Det var et ultimativt offer, hun med sin simple handling ydede i kampen mod styret i Teheran og dets mange uhyrlige overgreb i religionens tegn. Både mod styrets egen befolkning, men i særlig høj grad Irans kvinder, der med vold, overgreb og magt undertrykkes.

Og nu er Ahoo – som tusindvis af andre kritikere før hende – forsvundet fra jordens overflade. Politiet slæbte af med hende, og ingen har set hende siden. Men rapporter tyder på, at hun bliver tilbageholdt på en psykiatrisk afdeling.

Billederne og videoerne af protesten – såvel som flere af de kunstneriske fortolkninger af dem, som jeg efterhånden har set – fortjener at deles og spredes.
Og det igen og igen – lige til den dag Ahoo kan gå frit på gaden – og Iran endelig kan slippe af med de misogyne og hadefulde gamle mænd.

Så jeg vil bede jer om at dele – og meget gerne forny og fortolke – Ahoo Daryaeis’ handling, så hendes protest holdes levende.
Ja, lav endelig jeres egen kunst over hendes dyrekøbte protest og del den overalt, hvor I kan på de sociale medier.

Det burde være på tide at vise, at kunst faktisk godt kan ændre på verdens tilstand.

Fordi når vi har ytringsfrihed og lov til at sige vores mening, så forpligter det faktisk overfor alle dem, der ikke har.

Og tak til Firoozeh Bazrafkan – for hjælpen og for sin fokus på bla. religiøs kvindeundertrykkelse igennem sin kunst.

Inktober 2024, dag 1: Backpack

Inktober, Tegneserie, Tegning
Inktober
Backpack
Inktoberdk
Inktober2024

Så er Inktober i gang i igen (man kan læse mere om udfordringen her på bloggen) og denne gang ser Prompt listen således ud:

Inktober
Backpack
Inktoberdk
Inktober2024

Reglerne for at deltage er faktisk ret simple:

  1. Lav en tegning i tusch.
  2. Smid den på et eller flere sociale medier efter eget ønske
  3. Hashtag det med #inktober
  4. Gentag

Længere er den ikke.

Om man så gør det hver dag, hver anden dag, eller en gang om ugen er det helt fint – bare man er konsekvent. Inktober handler om at blive bedre, øve sig og få forbedret sine vaner.

Læs mere om Jake Parkers Inktober på hans hjemmeside her.

Kanon god sommer!

Kalender, Non sequitur, Tegneserie, Tegning
Sommer 
Ferie
selfies

Rigtig god sommer ønskes du herfra bloggen ⛱

Og husk nu, at alle har ret til blærede selfies i crazy-luksus-wellness-simple-living-bambus-massage-og-paraplydrinks-infesterede pool-omgivelser! Med og uden børn 🌞🌞🌞

…sagde tegneren, der selv overvejede Esbjerg som feriedestination 🤔
Så synes du, at jeg skal lidt længere væk, skal du bare betænke mig med tegneopgaver – helt efter eget valg – for det siges, at jeg er sulten 😃

Når noget skal ligne nogen…

Kommentar, Satire, Tegning
karrikatur
portræt
ego

Jeg tegnede engang en kvinde, der efter jeg var færdig med at tegne hende, kigge på papiret med vantro, og sagde tydelig indigneret: “Arh, sådan ser jeg jo ikke ud. Her ligner jeg jo min mor!”
Hun tog dog tegningen med sig.

Men det ER svært at tegne med portrætlighed – jeg skal selv lige varme op, jeg kan ikke bare sådan starte og så ligner det jeg tegner, det jeg ser. Det er nok noget med at muskelhukommelsen lige skal på gled, eller at kam lige skal skærpe hjernen eller noget. Det virker i hvert fald sjældent for mig.

Og så skal man – udover udseendet – endda også forsøge at ramme personens selvforståelse i tegningen – og den kan godt være lidt svær, har jeg opdaget, for den er ikke nødvendigvis lige til at få øje på.

AI-AI-AI

Kommentar, Satire, Tegneserie, Tegning
AI
Generativ AI
Midjourney

Nogen gange laver den der AI bare noget der er sjovt – og så er det man som tegner bliver lidt svedig i hænderne. Men så er det man skal huske, at det faktisk ikke var det, man bad den om at lave til at begynde med, og at den ikke bare sådan uden videre kan gentage tricket, og så slapper man lidt af igen.

Men AI’erne er dygtige – og de bliver kun dygtigere…

Folkemødet 2024

Tegning
Folkemødet
Tegner
Folkemødet 2024
Bornholm

Ses vi på Folkemødet🌞
Jeg vil være i Allinge sammen med Danske Bladtegnere (i fortryllende selskab med Bob KatzenelsonStine SpedtsbergAnnette Carlsen og Lars Andersen) fra onsdag til søndag, så tag endelig fat i mig, hvis du står og mangler tegneri eller bare trænger til en kaffemakker! 🖍️☕️– I do both quite well 😀

Vores champingvogn kommer (efter sigende) til at stå ved Gæstgivergården, så man kan være heldig at finde os her… ❤