Ukraine – del 3

Satire, Tegning
Ukraine vodka kaviar caviar Rusland Krig Boycot

Jeg er stadig utrolig påvirket af invasionen af Ukraine. Ikke mindst udsigten til, hvad den 60 km lange militærkonvoj med tropper, artilleri og kampvogne, der time for time nærmer sig Kiev, vil forårsage for de tilbageblevne ukrainere. Hvad Putin har tiltænkt byen, kan man kun gætte om, men hvis vi kigger på den russiske fremfærd i både Tjetjenien og Syrien, kommer det til at betyde store menneskelige tab, kaos og tragedier uden lige…

Det er så svært at se på den katastrofe der udspiller sig for vores øjne, og det eneste jeg kan gøre som tegner er, at prøve at gøre lidt grin med det – for det er alt jeg kan gøre. Måske er det usmageligt, og hvis det er, beklager jeg. Det er et spørgsmål om afmagt. 🙁

Stakkels, stakkels Ukraine…

Non sequitur, Tegning
Ukraine, stakkels ukraine, russia, rusland, invation

Sikke en frygtelig dag, som vi bare sad og ventede på skulle komme. For det vidste vi jo godt den gjorde. Som at se et trafikuheld i slowmotion. Et kolo-enormt stort trafikuheld. Med kampvogne, soldater, fodgængere, granatoprevne køkkenhaver, huse i ruiner og halv- og helautomatiske våbensystemer…

Stakkels Ukraine…

Stakkels, stakkels Ukraine…

“Ceci n’est pas une petit ‘avfrue!”

Tegneserie

Det er nemlig piss’ dyrt at tegne sådan en! Berlingske Tidende er blevet dømt til at betale 300.000 kr. plus sagsomkostninger til arvingerne efter havfruebilledhuggeren Edvard Eriksen, fordi de havde bragt en karikaturtegning af Den Lille Havfrue.

Man kan blive så hidsig over den slags idioti, frembragt af unyttige arvinger, der indtil nu har tjent dem bunker af penge, uden rent faktisk selv at røre en finger for det.

Hver eneste gang, der bliver solgt en havfruesouvenir, falder der copyrightkroner af til arvingerne. Og når en avis, et tidsskrift eller en hjemmeside bringer et billede af den yndige havdame uden at have fået den fornødne tilladelse, kræver det betaling ved kasse ét. Og det er for så vidt fint nok, men når man nu tilfældigvis har rettighederne til et meningsbærende nationalklenodie er sagen en anden…

-Man har et princip der siger, det er tilladt at bruge beskyttede værker i parodier, satire og lignende. Det er et gammelt princip, der har fandtes siden 1800-tallet, men det er nu vigtigere end nogensinde, for i dag følger det af menneskeretskonventionen, at borgere skal have en vidtstrakt ytringsfrihed. Det gælder især i sager, der har en samfundsmæssig relevans, siger Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og fortsætter:

– Derfor var vi mange, som var stærkt overraskede over at se byretsdommen. Mange af os havde ventet, det (Berlingskes illustration) var klare eksempler på lovlige kopier.

”Hidtil har ophavsretsloven været tolket sådan, at det er tilladt gengive beskyttede værker uden at spørge ophavsmanden om lov, når der er tale om parodi og karikatur. Flere tidligere domme har i årenes løb afspejlet den juridiske forståelse af, at kunstneriske og humoristiske ytringer skal nyde udstrakt frihed i sager om ophavsret. Men i den nye dom vurderer Østre Landsret, at vi hidtil har tolket loven forkert. Hvis denne dom kommer til at stå ved magt, får det vidtrækkende konsekvenser for både kunstnere og karikaturtegnere. Den er inde og røre ved noget af det, der er kernen i demokratiet, nemlig ytringsfriheden,” siger han.

Og arvingerne har travlt:
I 2009 modtog bystyret i den lille amerikanske by Greenville, Michigan en regning på knap 20.000 kroner fordi de havde en lille havfrueskulptur til en festival. Bjørn Nørgaard gerne blev slæbt i retten for at bruge Den Lille Havfrue i en collage, men slap med skrækken og derudover kræver de en nordjysk havfrue i Brønderslev destrueret og fjernet…

Læs mere om hele sagen på Billedkunstnernes Forbunds hjemmeside og Journalistforbundets ditto.

Mine drømme søger ny instruktør…

Non sequitur, Tegneserie, Tegning
drømme

Jeg er simpelthen træt af, at mine drømme ikke længere instrueres ordentligt længere. Det er ikke fair!

Jeg har før drømt om kæmpebyer i lyse og venlige farver (Jeg har faktisk drevet et hotel i en engang), sejlet i kæmpestore dampere ned ad brede floder, omkranset af sandgule og rund-eroderede klipper, bekæmpet skinny, blå vampyrer som en champ, været fanget alene på en færge på et stort og mørkt hav, faldet et hav af gange fra sindssyge højder, frygtet for mit liv – ja, der har altid været højt til loftet i mine drømme. Selv de frygteligste mareridt har været af en hvis nederdrægtig kvalitet.

Men jeg må indse, at instruktøren ikke længere gider gøre sig umage. Eller også ligger der nogle vilde budgetnedskæringer til grund for de tarvelige effekter og manus jeg nu må tage til takke med. For nu er det ved at være slut. Jeg drømmer næsten aldrig mere – eller endnu værre: Mine drømme sucks!

Således drømte jeg i nat at en helikopter styrtede ned, og at jeg måtte ile til, for at redde eventuelle overlevende.
“Wauw,” tænker du måske. “Sikke et dramatisk setup!”
Det tænkte jeg i hvert fald først. Men nej. Instruktøren havde åbenbart tømmermænd, så selve styrtet gik ud på at helikopteren (der for øvrigt bare fløj på hovedet) forsvandt om bag et hus, efterfulgt af et knapt hørligt brag.
Jeg løb om bag ved huset, og her lå nu helikopteren i et krater, og redningsmandskabet var allerede(!) i gang med at redde en tyk mand ud ad vraget. Manden havde ikke en skramme og var blot lidt fortumlet.

“Vent nu lige lidt,” tænkte jeg for mig selv. “Det her kan sgudatte passe! Hvor er al lidelsen? Hvor er alle de tilskadekommende? Hvor er de afrevne lemmer?” Jeg kiggede rundt på den halvtomme kulisse, der blot bestod af det runde krater, et hegn og nogle pæne østerbro-husfacader, og det var lissom det.

Ingen brændende ild, ingen tyk røg, ingen vragdele, ingen katastrofe.
Jeg tænkte “Arh, come ON! Hvor er ligdelene?” blot for at opdage at instruktøren havde spredt noget der lignede små stykker rå kylling hist og her. Det var her jeg besluttede mig for at vågne – for det var sgu ikke det værd.

Er der nogen der ved hvor man kan avertere efter en ny drømmeinstruktør – ham jeg har nu, har ikke hjertet i det længere…

Ud på røv og albuer!

Tegnestuen Gimle

“Den tegnestue jeg sidder på (www.tegnestuengimle.dk) har efter 27 år fået sit erhvervslejemål opsagt, og vi leder nu efter nye lokaler, der kan huse Københavns ældste tegnestue.” 

Det var teksten på det opslag, jeg lavede i en Facebookgruppe i forrige uge, i det spinkle håb, at nogen havde et forslag til, hvor vi kunne finde vores næste adresse.

Det opslag blev imidlertid læst af en journalist på lokalavisen NørrebroLiv, og hun ringede straks til mig og bad om et interview om hvem, hvorfor, hvordan og hvad nu?.
Under overskriften: Danmarks ældste tegnestue smidt ud af Nørrebro, forsøgte jeg så at ridse hele situationen op for vores forestående flytning (læs hele artiklen her), og det slap jeg vist nogenlunde fra uden de helt store faktuelle fejl.

Efter at have set det samme Facebook-opslag, som journalisen ved lokalavisen, henvendte flere personer sig så med forskellige links og tilbud.
Vi fik direkte kontakt til flere udlejere og andelsforeninger – udenom diverse ejendomsmæglere og lokalebørser, som vi indtil da næsten udelukkende havde talt med – og en enkelt henvendelse viste sig endda at være utroligt interessant for os.
Ja, det kunne potentielt vise sig at være vores næste adresse.

Lejemålet ligger på Kristianiagade på Østerbro, og selvom Kristianiagade muligvis er Østerbros kedeligste gade, kan vi der få adgang til ca. 250 kvm til stort set samme pris, som vi betaler nu. Og det er jo noget vi kan arbejde med! Vi er pt. igang med at kigge på kontrakten og se, om det nu også er så godt, som det lyder.

Og senest har jeg nu så også været i Radio 4! (Danmarks eneste radiostation, der har sit lyttertal som del af sit navn, som tegnestuens Niels Roland tørt kommenterede :D)  – Det interview kan så lyttes på her. 

Men det bliver svært at skulle forlade Nørrebro. Jeg elsker virkelig Nørrebro. Det bulede, skæve, beskidte, nogengange lidt bøvede og kantede, men altid mangefacetterede Nørrebro, og min daglige tur hertil har betydet meget for mig. Cykelturen langs søerne i alt slags vejr, at hilse på den udskældte skarv-koloni i Sortedams Søen, undgå at blive kørt af vejen af idioter på el-cykler de HELT REELT IKKE BURDE HA KØRKORT TIL! dreje op ad Skt. Hansgade med et lille stop foran Dahl Antik for at finde bøger og Claire Bretécher tegneserier, op til Skt. Hans Torv, lure på interessante mennesketyper på vej på arbejde eller undervisning, mens man venter for rødt, tage den henover torvet og op ad Guldbergsgade, forbi den jødiske begravelsesplads og ned ad Møllegade, passere Litteraturhaus (måske indtage et pokemontårn lige der, hvis jeg ikke har for travlt) og så ellers parkere cyklen og sige godmorgen til Nørrebros rare og søde – men samtidig mest uduelige blomsterhandler, før jeg trisser op ad trappen og låser mig ind.

Det kommer jeg altså til at savne… 

Når nisser kan genbruge, så kan du også!

Non sequitur, Tegning

Genbrug alt hvad du kan! Alle de smarte kids gør det – se bare Radio Loud!
Nej, seriøst. Især her i juletiden er det sgu vigtigt. Vi køber en masse lort, og butikker som Tiger har kronede dage med at lange billigt plastikskidt over disken, som ugen efter i værste tilfælde ender på lossepladsen. Køb brugte ting i second hand-butikker og hos antikvarerne istedet (og gerne online), og er du en af dem, der er fiks på fingrene, så snit gaverne selv! Tid er den fremmeste økonomi i det 21. århundrede, og alle kæmper for din opmærksomhed, så det allersmukkeste du kan give er din egen tid, taget fra Temple Run, eller hvad du nu alligevel spilder tiden med…

Så Please, please, please – with sugar on the top: Genbrug, genbrug, genbrug.

Din 2022 kalender er lige her!

Kalender, Tegning
kalender, vægkalender, tegner, kalender 2022, tegner

Kalender-tid!

Jeg har knoklet hårdt for det, men nu er jeg altså til gengæld også også så utroligt glad over endelig at kunne sige, at NU ER DEN HER: 2022 KALENDEREN! Og den er blevet lige præcis sådan som jeg gerne ville have den.

Trykket i den nye kalender er knivskarpt – trykt hos Litotryk i Brøndby Øster – og indeholder en god del af de efter min mening bedste tegninger, jeg har tegnet det sidste års tid.

kalender, vægkalender, tegner, kalender 2022

De fleste tegninger har jeg allerede haft bragt på de sociale medier (primært instagram), men et par af dem er tegnet specifikt til den nye kalender.

Jeg er vildt glad for resultatet, og håber folk derude vil tage godt imod den.
Den kan for øvrigt købes i min webshop og hos udvalgte boghandlere.

Se evt. sidste års kalender her også selvom den her naturligvis er pænere 😀

1. Verdenskrig 103 år! Hip, hip, Hurr…?

Tegneserie, Tegning
Verdenskrig, første verdenskrig, valg, valg 2021

I dag er det 103 år siden første verdenskrig endte – 11. november 1918.

Dermed sluttede den blodigste, mest industrialiserede og inhumane konflikt verden indtil da havde oplevet. Den kostede 16 mio. liv – både på og udenfor slagmarkerne, og et langt større tal invaliderede og sårede.
De økonomiske konsekvenser gider jeg slet ikke snakke om.
Fuck dem.

I 2018 lavede jeg denne tegning, og den betyder stadig en del for mig, for jeg tror ikke på, at krige nogensinde er den rette løsning på politiske konflikter. Krige fører altid enorme og uoverskuelige konsekvenser med sig.
Følgerne af første verdenskrig var f.eks. at verden i 1918 ikke var klar, da den spanske syge brød ud og slog yderligere 40 mio. mennesker ihjel, og at konflikten i sidste ende lagde grunden for den næste verdenskrig.
Hvem kunne have gættet det?

Vi er kun mennesker – hvilket vil sige en art pyntesyg abe uden for meget hår – og selvom vi tror vi har styr på det hele, fra international logistik over energiproduktion til den politiske situation på Balkan – så overraskes vi hver gang skibe rammer isbjerge, atomkraftværker eksploderer eller en stor, geopolitisk kanon bliver likvideret i Sarajevo.
For vi har ikke styr på det. Og det får vi aldrig.

Det er ligegyldigt om konflikten er i Syrien, Etiopien, Afghanistan, Ukraine eller Colombia – den gør mennesker til udyr og nedbryder mere end den opbygger.

Og værst af alt – den får os til at glemme at vi alle bare er aber, der bør passe bedre på os selv og det sted vi bor.

Så for at gøre dette opslag lidt mere aktuelt, så kommer jeg lige med en opfordring her – eller rettere en forbøn – at når I nu står der i stemmeboksen og måske er lidt i tvivl hvem man skal stemme på, så sæt et kryds ved nogen af de aber, der samler os. Og ikke ved dem der splitter os. Det må være vejen fremad.