AI’en i flasken…

Tegneserie, Tegning
AI
Kunstig intelligens
hoax
tegner

AI giver én præcis, hvad man gerne vil have. Og ovenikøbet uden at man selv skal gøre en større indsats fot det – og samtidig er man fuldstændig skyldfri, da det jo ikke er en selv, der har ført blyanten. Man skriver bare sin tekst (prompt’en) i det dertil indrettede tekstfelt – og POUF! Ånden i flasken har opfyldt dit ønske!

What’s not to like?
Altså lige med undtagelse af, at os, der til dagligt arbejder med tegning (og den intelligens vi nu er blevet udstyret med) rent faktisk har en ide med og øje for hvad det er billeder kan…
FANDENS! Så kom jeg alligevel til at lyde som en sur, gammel nar! Jeeez!

Deadlines og overspringshandlinger…

Tegneserie, Tegning
ansøgning til Statens Kunstfond
ansøgning
2023

Man siger at man bliver klogere med alderen – at man lærer sig selv bedre at kende.  Og det er helt korrekt. 

Jeg er f.eks. i årenes løb blevet klar over, at der er op til flere gennemgående træk hos mig, der bare ikke ligesådan lader sig forandre. 

Et er f.eks. min manglende evne til at aflevere NOGET SOM HELST før tops 5 minutter inden en deadline. Det gjaldt i 1988 såvel som det gælder i dag.

Måske handler det om min evne til at overspringshandle?
F.eks. kan jeg være i gang med en meget vigtig opgave – altså en VIRKELIG vigtig opgave – Det kunne f.eks. være at at skrive en ansøgning til Statens Kunstfond – men så bliver man pludselig spontant inspireret, og så bruger man sørme lige en time til halvanden på at lave en lille, sjov tegneserie (En af dem man selv synes rammer kernen i livet lige i røveren, du ved!) til et website, kun en lille flok (søde) mennesker nogensinde ser, i stedet for rent faktisk at skrive den forpu… øhhh.

… 

Øhm, jeg må hellere slutte – jeg har noget jeg skal lave færdigt… 

Knus herfra!

Jon 

Dette indlæg findes også på www.patreon.com/skraentskov – kig forbi Patreon, hvis du synes det kunne være hyggeligt at sponsorere mine streger og modtage downloads, merchandise etc for en dalers penge en gang om måneden 🙂

Når Journalisten bruger uorganiserede tegnere…

Kommentar, Satire, Tegning
Journalisten
Danske Bladtegnere
Nisse
potte
klatrenisse

Klatrenisse til danske Bladtegneres juleudstilling.

Når Dansk Journalistforbund (som Danske Bladtegnere er en del af) på den ene side lader som om, de er her for andet end medlemmernes i forvejen dyre medlemskab, i samme åndedrag lader sit fagblad Journalisten bruge uorganiserede tegnere…

InkTober i ferietiden

Inktober, Non sequitur, Satire, Tegning

Jeg har været på Fyn hele efterårsferien, så alt Inktober-relateret indhold jeg har gidet uploade, har jeg gjort via min telefon til Instagram 😀

Det blev desuden lidt sporadisk, men lidt skal altså også have ret!


fowl

Inktober dag 16: Fowl

Dag 17: Salty

Dag 18: Scrape (your shoes off before ENTERING, you… YOKEL!!!)

Inktober

Dag 19: Var ret ligeglad med dagens prompt.
Til gengæld var det lidt køligt, så tak for MERDE, Putin-Putain!

Inktoberdk
nisse

Dag 20: Ponytail (NOT)! Det blev en nisse og en trold i stedet!

Inktober
bad dog

Dag 21: Bad dog

Inktober

Dag 22: Heist (Heller ikke – jeg for vild i stedet!)

Inktober
kat

Dag 25: Tempting

Og så til sidst (og egentlig ret sent, indrømmet – men jeg vidste ikke egentligt ikke i begyndelsen om jeg gad følge den) kommer her så årets Inktober-prompt, som Jake Parker synes den skal være:

Læs evt. mere om mine tidligere oplæg her og om Inktoberudfordring her.

Ukraine – del 3

Satire, Tegning
Ukraine vodka
kaviar
caviar
Rusland Krig 
Boycot

Jeg er stadig utrolig påvirket af invasionen af Ukraine. Ikke mindst udsigten til, hvad den 60 km lange militærkonvoj med tropper, artilleri og kampvogne, der time for time nærmer sig Kiev, vil forårsage for de tilbageblevne ukrainere. Hvad Putin har tiltænkt byen, kan man kun gætte om, men hvis vi kigger på den russiske fremfærd i både Tjetjenien og Syrien, kommer det til at betyde store menneskelige tab, kaos og tragedier uden lige…

Det er så svært at se på den katastrofe der udspiller sig for vores øjne, og det eneste jeg kan gøre som tegner er, at prøve at gøre lidt grin med det – for det er alt jeg kan gøre. Måske er det usmageligt, og hvis det er, beklager jeg. Det er et spørgsmål om afmagt. 🙁

Ud på røv og albuer!

Tegnestuen Gimle

“Den tegnestue jeg sidder på (www.tegnestuengimle.dk) har efter 27 år fået sit erhvervslejemål opsagt, og vi leder nu efter nye lokaler, der kan huse Københavns ældste tegnestue.” 

Det var teksten på det opslag, jeg lavede i en Facebookgruppe i forrige uge, i det spinkle håb, at nogen havde et forslag til, hvor vi kunne finde vores næste adresse.

Det opslag blev imidlertid læst af en journalist på lokalavisen NørrebroLiv, og hun ringede straks til mig og bad om et interview om hvem, hvorfor, hvordan og hvad nu?.
Under overskriften: Danmarks ældste tegnestue smidt ud af Nørrebro, forsøgte jeg så at ridse hele situationen op for vores forestående flytning (læs hele artiklen her), og det slap jeg vist nogenlunde fra uden de helt store faktuelle fejl.

Efter at have set det samme Facebook-opslag, som journalisen ved lokalavisen, henvendte flere personer sig så med forskellige links og tilbud.
Vi fik direkte kontakt til flere udlejere og andelsforeninger – udenom diverse ejendomsmæglere og lokalebørser, som vi indtil da næsten udelukkende havde talt med – og en enkelt henvendelse viste sig endda at være utroligt interessant for os.
Ja, det kunne potentielt vise sig at være vores næste adresse.

Lejemålet ligger på Kristianiagade på Østerbro, og selvom Kristianiagade muligvis er Østerbros kedeligste gade, kan vi der få adgang til ca. 250 kvm til stort set samme pris, som vi betaler nu. Og det er jo noget vi kan arbejde med! Vi er pt. igang med at kigge på kontrakten og se, om det nu også er så godt, som det lyder.

Og senest har jeg nu så også været i Radio 4! (Danmarks eneste radiostation, der har sit lyttertal som del af sit navn, som tegnestuens Niels Roland tørt kommenterede :D)  – Det interview kan så lyttes på her

Men det bliver svært at skulle forlade Nørrebro. Jeg elsker virkelig Nørrebro. Det bulede, skæve, beskidte, nogengange lidt bøvede og kantede, men altid mangefacetterede Nørrebro, og min daglige tur hertil har betydet meget for mig. Cykelturen langs søerne i alt slags vejr, at hilse på den udskældte skarv-koloni i Sortedams Søen, undgå at blive kørt af vejen af idioter på el-cykler de HELT REELT IKKE BURDE HA KØRKORT TIL! dreje op ad Skt. Hansgade med et lille stop foran Dahl Antik for at finde bøger og Claire Bretécher tegneserier, op til Skt. Hans Torv, lure på interessante mennesketyper på vej på arbejde eller undervisning, mens man venter for rødt, tage den henover torvet og op ad Guldbergsgade, forbi den jødiske begravelsesplads og ned ad Møllegade, passere Litteraturhaus (måske indtage et pokemontårn lige der, hvis jeg ikke har for travlt) og så ellers parkere cyklen og sige godmorgen til Nørrebros rare og søde – men samtidig mest uduelige blomsterhandler, før jeg trisser op ad trappen og låser mig ind.

Det kommer jeg altså til at savne… 

HVAD FANDEN BETYDER DET?

Satire, Tegneserie, Tegning
HVAD FANDEN BETYDER DET

“HVAD FANDEN BETYDER DET? – Danske Bladtegnere tegner sproget” udkommer på fredag d. 8. oktober fra Gads Forlag!
Jeg har tegnet en 2 siders tegneserie til den og fik heldigvis ordet KLIMASKEPTIKER (Tak, redaktion!) at tegne ud fra.
Og jeg er vildt lettet over, det ikke blev POSTKOLONIALE STRUKTURER, OVERVÅGNINGSKAPITALISME eller MIKROAGRESSIVITET man stak mig, for hvad fanden betyder det så lige???

Hvad fanden er det Gads forlag Skræntskov

Udover mig, bidrager tegnere som Stine Spedsbjerg, Lars Refn, Gitte Skov, Lars Andersen, Julius, Johan Krarup, Sofie Riise Nor, Christoffer Zieler, og en mulliard andre (ok – i hvert fald 41 andre fantastiske tegnere) med pis’sjove og skæve indlæg.

😀