Ukraine – del 3

Satire, Tegning
Ukraine vodka
kaviar
caviar
Rusland Krig 
Boycot

Jeg er stadig utrolig påvirket af invasionen af Ukraine. Ikke mindst udsigten til, hvad den 60 km lange militærkonvoj med tropper, artilleri og kampvogne, der time for time nærmer sig Kiev, vil forårsage for de tilbageblevne ukrainere. Hvad Putin har tiltænkt byen, kan man kun gætte om, men hvis vi kigger på den russiske fremfærd i både Tjetjenien og Syrien, kommer det til at betyde store menneskelige tab, kaos og tragedier uden lige…

Det er så svært at se på den katastrofe der udspiller sig for vores øjne, og det eneste jeg kan gøre som tegner er, at prøve at gøre lidt grin med det – for det er alt jeg kan gøre. Måske er det usmageligt, og hvis det er, beklager jeg. Det er et spørgsmål om afmagt. 🙁

Stakkels, stakkels Ukraine…

Non sequitur, Tegning
Ukraine, stakkels ukraine, russia, rusland, invation

Sikke en frygtelig dag, som vi bare sad og ventede på skulle komme. For det vidste vi jo godt den gjorde. Som at se et trafikuheld i slowmotion. Et kolo-enormt stort trafikuheld. Med kampvogne, soldater, fodgængere, granatoprevne køkkenhaver, huse i ruiner og halv- og helautomatiske våbensystemer…

Stakkels Ukraine…

Stakkels, stakkels Ukraine…

1. Verdenskrig 103 år! Hip, hip, Hurr…?

Tegneserie, Tegning
Verdenskrig, første verdenskrig, valg, valg 2021

I dag er det 103 år siden første verdenskrig endte – 11. november 1918.

Dermed sluttede den blodigste, mest industrialiserede og inhumane konflikt verden indtil da havde oplevet. Den kostede 16 mio. liv – både på og udenfor slagmarkerne, og et langt større tal invaliderede og sårede.
De økonomiske konsekvenser gider jeg slet ikke snakke om.
Fuck dem.

I 2018 lavede jeg denne tegning, og den betyder stadig en del for mig, for jeg tror ikke på, at krige nogensinde er den rette løsning på politiske konflikter. Krige fører altid enorme og uoverskuelige konsekvenser med sig.
Følgerne af første verdenskrig var f.eks. at verden i 1918 ikke var klar, da den spanske syge brød ud og slog yderligere 40 mio. mennesker ihjel, og at konflikten i sidste ende lagde grunden for den næste verdenskrig.
Hvem kunne have gættet det?

Vi er kun mennesker – hvilket vil sige en art pyntesyg abe uden for meget hår – og selvom vi tror vi har styr på det hele, fra international logistik over energiproduktion til den politiske situation på Balkan – så overraskes vi hver gang skibe rammer isbjerge, atomkraftværker eksploderer eller en stor, geopolitisk kanon bliver likvideret i Sarajevo.
For vi har ikke styr på det. Og det får vi aldrig.

Det er ligegyldigt om konflikten er i Syrien, Etiopien, Afghanistan, Ukraine eller Colombia – den gør mennesker til udyr og nedbryder mere end den opbygger.

Og værst af alt – den får os til at glemme at vi alle bare er aber, der bør passe bedre på os selv og det sted vi bor.

Så for at gøre dette opslag lidt mere aktuelt, så kommer jeg lige med en opfordring her – eller rettere en forbøn – at når I nu står der i stemmeboksen og måske er lidt i tvivl hvem man skal stemme på, så sæt et kryds ved nogen af de aber, der samler os. Og ikke ved dem der splitter os. Det må være vejen fremad.

HVAD FANDEN BETYDER DET?

Satire, Tegneserie, Tegning
HVAD FANDEN BETYDER DET

“HVAD FANDEN BETYDER DET? – Danske Bladtegnere tegner sproget” udkommer på fredag d. 8. oktober fra Gads Forlag!
Jeg har tegnet en 2 siders tegneserie til den og fik heldigvis ordet KLIMASKEPTIKER (Tak, redaktion!) at tegne ud fra.
Og jeg er vildt lettet over, det ikke blev POSTKOLONIALE STRUKTURER, OVERVÅGNINGSKAPITALISME eller MIKROAGRESSIVITET man stak mig, for hvad fanden betyder det så lige???

Hvad fanden er det Gads forlag Skræntskov

Udover mig, bidrager tegnere som Stine Spedsbjerg, Lars Refn, Gitte Skov, Lars Andersen, Julius, Johan Krarup, Sofie Riise Nor, Christoffer Zieler, og en mulliard andre (ok – i hvert fald 41 andre fantastiske tegnere) med pis’sjove og skæve indlæg.

😀

Kemi i din hverdag…

Satire, Tegning
kemi EU stoffenmanager ART European Chemicals Agency ECHA satire

Forskere har identificeret store mangler i de testmodeller, der bl.a. bruges af EU til godkendelse af kemiske produkters udbredelse og brug.

Et forskningsprojekt i Helsinki har opdaget alvorlige fejl ved modellerne med de skønne navne Stoffenmanager® og Advanced REACH Tool (ART), der bl.a. bruges til at godkende nye kemikaliers anvendelse i hjem og på arbejdspladsen, og opfordrer til, at deres anvendelse stoppes.

Stoffenmanager® og Advanced REACH Tool (ART) er udregningsmodeller godkendt og endda anbefalet af EUs European Chemicals Agency som værende den lovpligtige vurdering af kemikaliesikkerhed på arbejdspladser.

Illustrationen er tegnet til en artikel bragt på University of Helsinkis hjemmeside.

Læs artiklen her, bragt af Oxford University Press (på engelsk).

Mere satire her.