Jeg hader livsstilsbutikker ! Livsstilsbutikker er opfundet af folk, der i en anden tid var brugtvognsforhandlere, men da nye biler i dag kun er en smule dyrere end botox-fillings, er der ikke meget gang i brugtvognsmarkedet mere. Som da jeg var hjemme i vinterferien og skulle have en buket blomster til min mors grav, men ikke kunne lokaliserer en eneste velassorteret blomsterforretning i hele gågaden, med mindre den udelukkende havde specialiseret sig pinde, kviste og grene – med og uden hvide blomster. Hvem bliver lykkelig af at eje det? Kun folk der i forvejen har for meget. Jeeez people!
Men indrømmet – at de hedder LIVSstilsbutikker er selvfølgelig også et dead(høhø)-givaway om at bårebuketter og blomster til døde ikke ligger indenfor spidskompetencerne.
Der er jo ikke megen trøst at hente i en lang, nøgen og knortet troldnøddegren på en kiste…
Tegneserie
Mit første "zine"
TegneserieSå er mit helt eget minitegneseriemagasin/zine på gaden – eller i hvert fald i trykken. Titlen er “Terrorister og Kombattanter i det 22. Århundrede” og er en satiresag. Jeg har ikke helt fastsat en pris, for jeg ved ikke helt, hvad bladet kommer til at koste, trykke og sende og alt det der, men det vender jeg nok tilbage med.
Hvorom alting er, så er jeg temmelig stolt over den 🙂
Her er lige et par eksempler på terroristerne i bladet:
Men bare rolig – undertegnede er stadig ved ZINE fulde fem 😀
En mus er en mus er en mus er en…
TegneserieDagens lyspunkt på en våd januardag:
Jeg gik mig en tur på Assistensens for at komme lidt væk fra tegnebordet, og pludselig fik jeg øje på verdens muligvis mindste mus! De efterfølgende minutter fik jeg så lov til at stå og smugkigge på den lille fidus, der snøflede rundt under en lille busk, før den forsvandt ind i noget krat. Vildt at tænke sig, at alle de organer og musker, der befinder sig i en hest også findes i miniformat i den lillebitte krop…
Vi er ikke vigtigere end andre dyr…
TegneserieDet er den nøgne sandhed.
Vi er ikke vigtigere end nogen anden dyre-art her på planeten. Det er vi bare ikke. Ikke vigtigere end nøgenrotter, skolopendre eller marabou-storke.
Og bare fordi Frk. klima forandring – Greta Thunberg (Wiki siger hun rent faktisk også hedder Tintin og det er megasjovt, men stay focused Goddammit!!) – også siger det, lyder det frelst, men det er den rene og skære sandhed:
Vi er i bedste fald lige vigtige, men alle denne arter på denne klode har ligesåmeget ret til at være her som vi har.
Kun elendige parasitter (og åbenbart også stupide, ser det ud til) dræber deres vært, og det er præcis, hvad vi gør lige nu!
Og vi nægter endda at accepterer ansvaret for det, selvom regnestykket ellers er såre simpelt: Jo flere arter vi dræber, jo mere ustabil bliver denne verdens biosfære, og sværere er den at få i balance igen indenfor overskuelig fremtid.
Ikke al forandring er god…
Klima forandring, for eksempel…
Stop udviklingen!
Charlie Hebdo-homage
TegneserieI dag er det 5 år siden 2 bevæbnede mænd trængte ind på redaktionen på satiremagasinet Charlie Hebdo og dræbte Chefredaktøren Charb samt tegnerne Cabu, Tignous, Philippe Honoré og Georges Wolinski. Den efterfølgende jagt og gidseltagningerne resulterede i i alt 12 dræbte (inklusiv gerningsmændene) og 11 sårede.
Husk at du har ytringsfrihed og at ingen har ret til at lukke munden på dig, bare fordi de er uenige med dig. Det er din ret. Hold godt fast i den.
Julen kræver sine ofre…
TegneserieSå er den søde juletid ved at være over os, med masser af skinke og and.
Måske i år med lidt mindre skinke og and end sidste år, men alligevel…
Julekalender dag 5
Julekalender, TegneserieOg båden sætter ud i den lette og kølige morgendis…
Julekalender dag 4
Julekalender, TegneserieOg så til søs!
Læs første kalenderdag her!
Julekalender dag 3
Julekalender, TegneserieEn Lille Nisse Rejste!
(OK – så lige nu er det så 2 nisser ved jeg godt, men vent nu bare…)
Julekalendertid!
Julekalender, TegneserieSå er det tid til en julekalender!
Velkommen til årest impro-julehistorie på jonsblog.dk – titlen afsløres først d. 3. december 🙂
Jonas Eika og Nordisk Råds Litteraturpris
TegneserieJonas Eika holdt en tale, da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris i år – en tale flere politikere har modtaget med blandede følelser…
Fortnite nedsmeltning…
TegneserieIntermezzo fra Inktober: Flashback til 1989 da Chernobyl sprang i luften: Fortnite er nede, og ingen ved hvornår det går online igen…
Inktober: Et græskar krydser sit spor…
Inktober, TegneserieInktober dag 4: Et psst’ende græskar? Det må jeg ha’!
Læs min inktoberhistorie fra begyndelsen her.
September
TegneserieHvor hulen blev du af, September? Havde du virkelig så travlt? Var det noget jeg sagde?
Influember – Prosit!
Tegneserie“Det skal du få betalt, September! Jeg aner ikke hvordan, men det her skal du altså få betalt!” ? <Host!>
En sygnende sol hævner sig…
TegneserieEfterårets sol kan man heller ikke stole på. Bedst som man strækker sig i de lune stråler…
Efteråret er småspisningens årstid…
TegneserieGuds fod…
Boris Johnson
TegneserieBoris Johnson slår hovedet på sømmet…
Hjemvendt fra Mexico City
TegneserieBeklager jeg ikke har haft tid til at lægge nyt indhold op på min blog her.
Jeg er netop hjemvendt efter utrolig tur til Mexico City for Danske Bladtegnere sammen med Erik Petri til en lokal Satiretegningsfestival, La Línea de Fuego, arrangeret af Cartónclub. Udover at deltage i paneldiskussioner, holdt Erik en workshop om faglig organisering og fagets udfordringer i fremtiden, og jeg en præsentation af Satiremagasinet Spot og hvordan vi arbejder med det redaktionelle indhold.
Jeg takker for en sjælden mulighed for at møde virkeligt dygtige kollegaer, tilegne mig nye synsvinkler, blive inspireret og forhåbentligt blive en meget, meget bedre tegner. Muchas Gracias!
Kort sagt!
TegneserieJeg vrøvler åbenbart, når jeg bliver begejstret ? Jeg har lavet 16 kort – og ikke kun 10, som jeg får vrøvlet mig frem til!
Altså 16 kort lige til at snailmaile, bruge til til/fra kort eller bare sætte op på opslagstavlen!
Jeg har udvalgt en god håndfuld af mine illustrationer – nogle i farve og nogle S/H – og fået dem trykt på 300 gram papir hos Litotryk A/S, og her er de så.
Formatet er A6 – 10,5 × 14,8 cm. ?
De koster samlet 200 kr, og frimærker kan købes med.
Se mere på www.skraentskovshop.bigcartel.com/
Müsli
TegneserieSluttemaet til Steven Universe (hep!) er fantastisk at memorerer, når jeg forsøger IKKE at tænke på HVOR meget sukker der egentligt er i den portion Müsli med rosiner, bananer og fladmaste, honningristede flager af diverse assorterede kornsorter, jeg netop formiddagsoverspringsspiser…
Müsli granola – no matter what I call’ya
Your sweet, your good,
but definetly not food.
Selvmedicinering…
TegneserieNormalt er jeg ikke en fortaler for selvmedicinering, men lige hjemkommet efter ferien trænger man altså til at lande i den virkelige verden på den bløde måde…
Gennemsigtig…
TegneserieFøler mig sært transparent i dag…
Hovednyt
TegneserieHusk at gamle huse oftest har lave døre. Og det var altså gamle huse, der oftest har LAVE døre. Selvtak. #ServiceTilSkaldepanderISommerlandet
Privat primat
TegneserieFolk, der sætter Privat – Adgang Forbudt-skilte på badebroer, burde edderådme fratages retten til overhovedet at ha’ dem. Smålige tosser! Den slags gør man altså bare ikke – og især ikke på varme dage!
#TakebackTheBadebroer
Wordfeud!!!
TegneserieJeg bliver åbenbart ikke for gammel til at få en optur over, at kunne stave til FÆCES i Wordfeud! Og en nedtur når det hele så ryger i vasken pga. et malplaceret spasser Z… #SåVarDenFerieØdelagt
Pandekager
TegneserieForsøgte mig med en ny opskrift på pandekager i dag. Tror bare jeg bruger den gamle næste gang…
Mad Magazine lukker og slukker…
TegneserieMAD Magazine lukker ned efter 67 år som et af verdens ledende satire og crazy-komik magasiner, proppet med indhold leveret af folk som Don Martin, Sergio Aragonés, Al Jaffee, Jack Davis, Mort Drucker og Wally Wood, for bare lige at nævne nogle af de fantastiske notabiliteter, der måned efter måned bidrog til bladet.
Tiderne er måske nok løbet fra bladet, hvor komikere og satirefolk i dag i stadig højere grad bruger nettet og TV som afsæt for skarpe pointer, men samtidig har angsten for at træde folk over tæerne for alvor vundet fodfæste i især USA (som senest da New York Times droppede helt at bringe satiretegninger i avisen grundet en tegning af Patrick Chappatte, hvor Trump og Benjamin Netanyahu var i spil. Læs evt. mere her.)
Jeg indrømmer, at det også er nogle år siden jeg selv har købt bladet – Jeg købte trofast den danske version, da det udkom herhjemme – men da jeg ikke for alvor var 100% up to date med, hvad der foregik på den anden side af atlanten, gik mange af de amerikanske pointer hen over hovedet på mig, og jeg købte sidenhen kun sporadisk US versionen.
Når DET så er sagt, har jeg sjældent læst et nummer, der ikke på den ene eller den anden måde, satte tankerne i gang hos mig. Om det var det groteske, det stupide eller det geniale i indslagene, så var der altid noget at tage fat i med MAD og jeg kommer i hvert fald til at savne bladet.
Hvil i generel ufred og ballade, MAD.
Og så lige et afsluttende ord fra Patrick Chappatte:
Link til MADs hjemmeside.
Det mobile parforhold…
TegneserieMobiltelefonen dræber parforhold, mener parforholdseksperter. De mener, at den simpelthen slår nærværet og opmærksomheden på ens omgivelser ihjel.
Læs evt. mere her på TV2’s hjemmeside;)
… Og med renters rente, så Zzzzzzz………
TegneserieJeg finder økonomi… udfordrende. Det og så fodbold. Og biler. Og logistik. Og andres meninger. Ja, faktisk bare mennesker og deres sære måder at eksisterer på – sådan helt generelt.